Grundlæggende sandsynlighedsregning
I dette kapitel skal vi se på, hvordan man bestemmer simple sandsynligheder som f.eks. sandsynligheden for at slå to 6'ere på en gang med to terninger.
Derudover skal vi indføre begreber og metoder som danner grundlag for de følgende kapitler.
Kapitlet afsluttes med et afsnit om kombinatorik som handler om bestemme antallet af måder noget kan gøres på. Det kunne f.eks. være hvor mange måder man kan få en sum på 10 ved kast med to terninger.