MATHHX A

MATHHX A

\(\newcommand{\footnotename}{footnote}\) \(\def \LWRfootnote {1}\) \(\newcommand {\footnote }[2][\LWRfootnote ]{{}^{\mathrm {#1}}}\) \(\newcommand {\footnotemark }[1][\LWRfootnote ]{{}^{\mathrm {#1}}}\) \(\let \LWRorighspace \hspace \) \(\renewcommand {\hspace }{\ifstar \LWRorighspace \LWRorighspace }\) \(\newcommand {\TextOrMath }[2]{#2}\) \(\newcommand {\mathnormal }[1]{{#1}}\) \(\newcommand \ensuremath [1]{#1}\) \(\newcommand {\LWRframebox }[2][]{\fbox {#2}} \newcommand {\framebox }[1][]{\LWRframebox } \) \(\newcommand {\setlength }[2]{}\) \(\newcommand {\addtolength }[2]{}\) \(\newcommand {\setcounter }[2]{}\) \(\newcommand {\addtocounter }[2]{}\) \(\newcommand {\arabic }[1]{}\) \(\newcommand {\number }[1]{}\) \(\newcommand {\noalign }[1]{\text {#1}\notag \\}\) \(\newcommand {\cline }[1]{}\) \(\newcommand {\directlua }[1]{\text {(directlua)}}\) \(\newcommand {\luatexdirectlua }[1]{\text {(directlua)}}\) \(\newcommand {\protect }{}\) \(\def \LWRabsorbnumber #1 {}\) \(\def \LWRabsorbquotenumber "#1 {}\) \(\newcommand {\LWRabsorboption }[1][]{}\) \(\newcommand {\LWRabsorbtwooptions }[1][]{\LWRabsorboption }\) \(\def \mathchar {\ifnextchar "\LWRabsorbquotenumber \LWRabsorbnumber }\) \(\def \mathcode #1={\mathchar }\) \(\let \delcode \mathcode \) \(\let \delimiter \mathchar \) \(\def \oe {\unicode {x0153}}\) \(\def \OE {\unicode {x0152}}\) \(\def \ae {\unicode {x00E6}}\) \(\def \AE {\unicode {x00C6}}\) \(\def \aa {\unicode {x00E5}}\) \(\def \AA {\unicode {x00C5}}\) \(\def \o {\unicode {x00F8}}\) \(\def \O {\unicode {x00D8}}\) \(\def \l {\unicode {x0142}}\) \(\def \L {\unicode {x0141}}\) \(\def \ss {\unicode {x00DF}}\) \(\def \SS {\unicode {x1E9E}}\) \(\def \dag {\unicode {x2020}}\) \(\def \ddag {\unicode {x2021}}\) \(\def \P {\unicode {x00B6}}\) \(\def \copyright {\unicode {x00A9}}\) \(\def \pounds {\unicode {x00A3}}\) \(\let \LWRref \ref \) \(\renewcommand {\ref }{\ifstar \LWRref \LWRref }\) \( \newcommand {\multicolumn }[3]{#3}\) \(\require {textcomp}\) \(\require {colortbl}\) \(\let \LWRorigcolumncolor \columncolor \) \(\renewcommand {\columncolor }[2][named]{\LWRorigcolumncolor [#1]{#2}\LWRabsorbtwooptions }\) \(\let \LWRorigrowcolor \rowcolor \) \(\renewcommand {\rowcolor }[2][named]{\LWRorigrowcolor [#1]{#2}\LWRabsorbtwooptions }\) \(\let \LWRorigcellcolor \cellcolor \) \(\renewcommand {\cellcolor }[2][named]{\LWRorigcellcolor [#1]{#2}\LWRabsorbtwooptions }\) \(\newcommand {\tothe }[1]{^{#1}}\) \(\newcommand {\raiseto }[2]{{#2}^{#1}}\) \(\newcommand {\LWRsiunitxEND }{}\) \(\def \LWRsiunitxang #1;#2;#3;#4\LWRsiunitxEND {\ifblank {#1}{}{\num {#1}\degree }\ifblank {#2}{}{\num {#2}^{\unicode {x2032}}}\ifblank {#3}{}{\num {#3}^{\unicode {x2033}}}}\) \(\newcommand {\ang }[2][]{\LWRsiunitxang #2;;;\LWRsiunitxEND }\) \(\def \LWRsiunitxdistribunit {}\) \(\newcommand {\LWRsiunitxENDTWO }{}\) \(\def \LWRsiunitxprintdecimalsubtwo #1,#2,#3\LWRsiunitxENDTWO {\ifblank {#1}{0}{\mathrm {#1}}\ifblank {#2}{}{{\LWRsiunitxdecimal }\mathrm {#2}}}\) \(\def \LWRsiunitxprintdecimalsub #1.#2.#3\LWRsiunitxEND {\LWRsiunitxprintdecimalsubtwo #1,,\LWRsiunitxENDTWO \ifblank {#2}{}{{\LWRsiunitxdecimal }\LWRsiunitxprintdecimalsubtwo #2,,\LWRsiunitxENDTWO }}\) \(\newcommand {\LWRsiunitxprintdecimal }[1]{\LWRsiunitxprintdecimalsub #1...\LWRsiunitxEND }\) \(\def \LWRsiunitxnumplus #1+#2+#3\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxprintdecimal {#1}}{\ifblank {#1}{\LWRsiunitxprintdecimal {#2}}{\LWRsiunitxprintdecimal {#1}\unicode {x02B}\LWRsiunitxprintdecimal {#2}}}\LWRsiunitxdistribunit }\) \(\def \LWRsiunitxnumminus #1-#2-#3\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxnumplus #1+++\LWRsiunitxEND }{\ifblank {#1}{}{\LWRsiunitxprintdecimal {#1}}\unicode {x02212}\LWRsiunitxprintdecimal {#2}\LWRsiunitxdistribunit }}\) \(\def \LWRsiunitxnumpmmacro #1\pm #2\pm #3\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxnumminus #1---\LWRsiunitxEND }{\LWRsiunitxprintdecimal {#1}\unicode {x0B1}\LWRsiunitxprintdecimal {#2}\LWRsiunitxdistribunit }}\) \(\def \LWRsiunitxnumpm #1+-#2+-#3\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxnumpmmacro #1\pm \pm \pm \LWRsiunitxEND }{\LWRsiunitxprintdecimal {#1}\unicode {x0B1}\LWRsiunitxprintdecimal {#2}\LWRsiunitxdistribunit }}\) \(\newcommand {\LWRsiunitxnumscientific }[2]{\ifblank {#1}{}{\ifstrequal {#1}{-}{-}{\LWRsiunitxprintdecimal {#1}\times }}10^{\LWRsiunitxprintdecimal {#2}}\LWRsiunitxdistribunit }\) \(\def \LWRsiunitxnumD #1D#2D#3\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxnumpm #1+-+-\LWRsiunitxEND }{\mathrm {\LWRsiunitxnumscientific {#1}{#2}}}}\) \(\def \LWRsiunitxnumd #1d#2d#3\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxnumD #1DDD\LWRsiunitxEND }{\mathrm {\LWRsiunitxnumscientific {#1}{#2}}}}\) \(\def \LWRsiunitxnumE #1E#2E#3\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxnumd #1ddd\LWRsiunitxEND }{\mathrm {\LWRsiunitxnumscientific {#1}{#2}}}}\) \(\def \LWRsiunitxnume #1e#2e#3\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxnumE #1EEE\LWRsiunitxEND }{\mathrm {\LWRsiunitxnumscientific {#1}{#2}}}}\) \(\def \LWRsiunitxnumx #1x#2x#3x#4\LWRsiunitxEND {\ifblank {#2}{\LWRsiunitxnume #1eee\LWRsiunitxEND }{\ifblank {#3}{\LWRsiunitxnume #1eee\LWRsiunitxEND \times \LWRsiunitxnume #2eee\LWRsiunitxEND }{\LWRsiunitxnume #1eee\LWRsiunitxEND \times \LWRsiunitxnume #2eee\LWRsiunitxEND \times \LWRsiunitxnume #3eee\LWRsiunitxEND }}}\) \(\newcommand {\num }[2][]{\LWRsiunitxnumx #2xxxxx\LWRsiunitxEND }\) \(\newcommand {\si }[2][]{\mathrm {\gsubstitute {#2}{~}{\,}}}\) \(\def \LWRsiunitxSIopt #1[#2]#3{\def \LWRsiunitxdistribunit {\,\si {#3}}{#2}\num {#1}\def \LWRsiunitxdistribunit {}}\) \(\newcommand {\LWRsiunitxSI }[2]{\def \LWRsiunitxdistribunit {\,\si {#2}}\num {#1}\def \LWRsiunitxdistribunit {}}\) \(\newcommand {\SI }[2][]{\ifnextchar [{\LWRsiunitxSIopt {#2}}{\LWRsiunitxSI {#2}}}\) \(\newcommand {\numlist }[2][]{\text {#2}}\) \(\newcommand {\numrange }[3][]{\num {#2}\ \LWRsiunitxrangephrase \ \num {#3}}\) \(\newcommand {\SIlist }[3][]{\text {#2}\,\si {#3}}\) \(\newcommand {\SIrange }[4][]{\num {#2}\,#4\ \LWRsiunitxrangephrase \ \num {#3}\,#4}\) \(\newcommand {\tablenum }[2][]{\mathrm {#2}}\) \(\newcommand {\ampere }{\mathrm {A}}\) \(\newcommand {\candela }{\mathrm {cd}}\) \(\newcommand {\kelvin }{\mathrm {K}}\) \(\newcommand {\kilogram }{\mathrm {kg}}\) \(\newcommand {\metre }{\mathrm {m}}\) \(\newcommand {\mole }{\mathrm {mol}}\) \(\newcommand {\second }{\mathrm {s}}\) \(\newcommand {\becquerel }{\mathrm {Bq}}\) \(\newcommand {\degreeCelsius }{\unicode {x2103}}\) \(\newcommand {\coulomb }{\mathrm {C}}\) \(\newcommand {\farad }{\mathrm {F}}\) \(\newcommand {\gray }{\mathrm {Gy}}\) \(\newcommand {\hertz }{\mathrm {Hz}}\) \(\newcommand {\henry }{\mathrm {H}}\) \(\newcommand {\joule }{\mathrm {J}}\) \(\newcommand {\katal }{\mathrm {kat}}\) \(\newcommand {\lumen }{\mathrm {lm}}\) \(\newcommand {\lux }{\mathrm {lx}}\) \(\newcommand {\newton }{\mathrm {N}}\) \(\newcommand {\ohm }{\mathrm {\Omega }}\) \(\newcommand {\pascal }{\mathrm {Pa}}\) \(\newcommand {\radian }{\mathrm {rad}}\) \(\newcommand {\siemens }{\mathrm {S}}\) \(\newcommand {\sievert }{\mathrm {Sv}}\) \(\newcommand {\steradian }{\mathrm {sr}}\) \(\newcommand {\tesla }{\mathrm {T}}\) \(\newcommand {\volt }{\mathrm {V}}\) \(\newcommand {\watt }{\mathrm {W}}\) \(\newcommand {\weber }{\mathrm {Wb}}\) \(\newcommand {\day }{\mathrm {d}}\) \(\newcommand {\degree }{\mathrm {^\circ }}\) \(\newcommand {\hectare }{\mathrm {ha}}\) \(\newcommand {\hour }{\mathrm {h}}\) \(\newcommand {\litre }{\mathrm {l}}\) \(\newcommand {\liter }{\mathrm {L}}\) \(\newcommand {\arcminute }{^\prime }\) \(\newcommand {\minute }{\mathrm {min}}\) \(\newcommand {\arcsecond }{^{\prime \prime }}\) \(\newcommand {\tonne }{\mathrm {t}}\) \(\newcommand {\astronomicalunit }{au}\) \(\newcommand {\atomicmassunit }{u}\) \(\newcommand {\bohr }{\mathit {a}_0}\) \(\newcommand {\clight }{\mathit {c}_0}\) \(\newcommand {\dalton }{\mathrm {D}_\mathrm {a}}\) \(\newcommand {\electronmass }{\mathit {m}_{\mathrm {e}}}\) \(\newcommand {\electronvolt }{\mathrm {eV}}\) \(\newcommand {\elementarycharge }{\mathit {e}}\) \(\newcommand {\hartree }{\mathit {E}_{\mathrm {h}}}\) \(\newcommand {\planckbar }{\mathit {\unicode {x210F}}}\) \(\newcommand {\angstrom }{\mathrm {\unicode {x212B}}}\) \(\let \LWRorigbar \bar \) \(\newcommand {\barn }{\mathrm {b}}\) \(\newcommand {\bel }{\mathrm {B}}\) \(\newcommand {\decibel }{\mathrm {dB}}\) \(\newcommand {\knot }{\mathrm {kn}}\) \(\newcommand {\mmHg }{\mathrm {mmHg}}\) \(\newcommand {\nauticalmile }{\mathrm {M}}\) \(\newcommand {\neper }{\mathrm {Np}}\) \(\newcommand {\yocto }{\mathrm {y}}\) \(\newcommand {\zepto }{\mathrm {z}}\) \(\newcommand {\atto }{\mathrm {a}}\) \(\newcommand {\femto }{\mathrm {f}}\) \(\newcommand {\pico }{\mathrm {p}}\) \(\newcommand {\nano }{\mathrm {n}}\) \(\newcommand {\micro }{\mathrm {\unicode {x00B5}}}\) \(\newcommand {\milli }{\mathrm {m}}\) \(\newcommand {\centi }{\mathrm {c}}\) \(\newcommand {\deci }{\mathrm {d}}\) \(\newcommand {\deca }{\mathrm {da}}\) \(\newcommand {\hecto }{\mathrm {h}}\) \(\newcommand {\kilo }{\mathrm {k}}\) \(\newcommand {\mega }{\mathrm {M}}\) \(\newcommand {\giga }{\mathrm {G}}\) \(\newcommand {\tera }{\mathrm {T}}\) \(\newcommand {\peta }{\mathrm {P}}\) \(\newcommand {\exa }{\mathrm {E}}\) \(\newcommand {\zetta }{\mathrm {Z}}\) \(\newcommand {\yotta }{\mathrm {Y}}\) \(\newcommand {\percent }{\mathrm {\%}}\) \(\newcommand {\meter }{\mathrm {m}}\) \(\newcommand {\metre }{\mathrm {m}}\) \(\newcommand {\gram }{\mathrm {g}}\) \(\newcommand {\kg }{\kilo \gram }\) \(\newcommand {\of }[1]{_{\mathrm {#1}}}\) \(\newcommand {\squared }{^2}\) \(\newcommand {\square }[1]{\mathrm {#1}^2}\) \(\newcommand {\cubed }{^3}\) \(\newcommand {\cubic }[1]{\mathrm {#1}^3}\) \(\newcommand {\per }{\,\mathrm {/}}\) \(\newcommand {\celsius }{\unicode {x2103}}\) \(\newcommand {\fg }{\femto \gram }\) \(\newcommand {\pg }{\pico \gram }\) \(\newcommand {\ng }{\nano \gram }\) \(\newcommand {\ug }{\micro \gram }\) \(\newcommand {\mg }{\milli \gram }\) \(\newcommand {\g }{\gram }\) \(\newcommand {\kg }{\kilo \gram }\) \(\newcommand {\amu }{\mathrm {u}}\) \(\newcommand {\nm }{\nano \metre }\) \(\newcommand {\um }{\micro \metre }\) \(\newcommand {\mm }{\milli \metre }\) \(\newcommand {\cm }{\centi \metre }\) \(\newcommand {\dm }{\deci \metre }\) \(\newcommand {\m }{\metre }\) \(\newcommand {\km }{\kilo \metre }\) \(\newcommand {\as }{\atto \second }\) \(\newcommand {\fs }{\femto \second }\) \(\newcommand {\ps }{\pico \second }\) \(\newcommand {\ns }{\nano \second }\) \(\newcommand {\us }{\micro \second }\) \(\newcommand {\ms }{\milli \second }\) \(\newcommand {\s }{\second }\) \(\newcommand {\fmol }{\femto \mol }\) \(\newcommand {\pmol }{\pico \mol }\) \(\newcommand {\nmol }{\nano \mol }\) \(\newcommand {\umol }{\micro \mol }\) \(\newcommand {\mmol }{\milli \mol }\) \(\newcommand {\mol }{\mol }\) \(\newcommand {\kmol }{\kilo \mol }\) \(\newcommand {\pA }{\pico \ampere }\) \(\newcommand {\nA }{\nano \ampere }\) \(\newcommand {\uA }{\micro \ampere }\) \(\newcommand {\mA }{\milli \ampere }\) \(\newcommand {\A }{\ampere }\) \(\newcommand {\kA }{\kilo \ampere }\) \(\newcommand {\ul }{\micro \litre }\) \(\newcommand {\ml }{\milli \litre }\) \(\newcommand {\l }{\litre }\) \(\newcommand {\hl }{\hecto \litre }\) \(\newcommand {\uL }{\micro \liter }\) \(\newcommand {\mL }{\milli \liter }\) \(\newcommand {\L }{\liter }\) \(\newcommand {\hL }{\hecto \liter }\) \(\newcommand {\mHz }{\milli \hertz }\) \(\newcommand {\Hz }{\hertz }\) \(\newcommand {\kHz }{\kilo \hertz }\) \(\newcommand {\MHz }{\mega \hertz }\) \(\newcommand {\GHz }{\giga \hertz }\) \(\newcommand {\THz }{\tera \hertz }\) \(\newcommand {\mN }{\milli \newton }\) \(\newcommand {\N }{\newton }\) \(\newcommand {\kN }{\kilo \newton }\) \(\newcommand {\MN }{\mega \newton }\) \(\newcommand {\Pa }{\pascal }\) \(\newcommand {\kPa }{\kilo \pascal }\) \(\newcommand {\MPa }{\mega \pascal }\) \(\newcommand {\GPa }{\giga \pascal }\) \(\newcommand {\mohm }{\milli \ohm }\) \(\newcommand {\kohm }{\kilo \ohm }\) \(\newcommand {\Mohm }{\mega \ohm }\) \(\newcommand {\pV }{\pico \volt }\) \(\newcommand {\nV }{\nano \volt }\) \(\newcommand {\uV }{\micro \volt }\) \(\newcommand {\mV }{\milli \volt }\) \(\newcommand {\V }{\volt }\) \(\newcommand {\kV }{\kilo \volt }\) \(\newcommand {\W }{\watt }\) \(\newcommand {\uW }{\micro \watt }\) \(\newcommand {\mW }{\milli \watt }\) \(\newcommand {\kW }{\kilo \watt }\) \(\newcommand {\MW }{\mega \watt }\) \(\newcommand {\GW }{\giga \watt }\) \(\newcommand {\J }{\joule }\) \(\newcommand {\uJ }{\micro \joule }\) \(\newcommand {\mJ }{\milli \joule }\) \(\newcommand {\kJ }{\kilo \joule }\) \(\newcommand {\eV }{\electronvolt }\) \(\newcommand {\meV }{\milli \electronvolt }\) \(\newcommand {\keV }{\kilo \electronvolt }\) \(\newcommand {\MeV }{\mega \electronvolt }\) \(\newcommand {\GeV }{\giga \electronvolt }\) \(\newcommand {\TeV }{\tera \electronvolt }\) \(\newcommand {\kWh }{\kilo \watt \hour }\) \(\newcommand {\F }{\farad }\) \(\newcommand {\fF }{\femto \farad }\) \(\newcommand {\pF }{\pico \farad }\) \(\newcommand {\K }{\mathrm {K}}\) \(\newcommand {\dB }{\mathrm {dB}}\) \(\newcommand {\kibi }{\mathrm {Ki}}\) \(\newcommand {\mebi }{\mathrm {Mi}}\) \(\newcommand {\gibi }{\mathrm {Gi}}\) \(\newcommand {\tebi }{\mathrm {Ti}}\) \(\newcommand {\pebi }{\mathrm {Pi}}\) \(\newcommand {\exbi }{\mathrm {Ei}}\) \(\newcommand {\zebi }{\mathrm {Zi}}\) \(\newcommand {\yobi }{\mathrm {Yi}}\) \(\let \unit \si \) \(\let \qty \SI \) \(\let \qtylist \SIlist \) \(\let \qtyrange \SIrange \) \(\let \numproduct \num \) \(\let \qtyproduct \SI \) \(\let \complexnum \num \) \(\newcommand {\complexqty }[3][]{(\complexnum {#2})\si {#3}}\) \(\newcommand {\mleft }{\left }\) \(\newcommand {\mright }{\right }\) \(\newcommand {\mleftright }{}\) \(\newcommand {\mleftrightrestore }{}\) \(\require {gensymb}\) \(\newcommand {\intertext }[1]{\text {#1}\notag \\}\) \(\let \Hat \hat \) \(\let \Check \check \) \(\let \Tilde \tilde \) \(\let \Acute \acute \) \(\let \Grave \grave \) \(\let \Dot \dot \) \(\let \Ddot \ddot \) \(\let \Breve \breve \) \(\let \Bar \bar \) \(\let \Vec \vec \) \(\require {cancel}\) \(\newcommand {\mathred }[1]{\textcolor [rgb]{1, 0, 0}{#1}}\) \(\newcommand {\mathgreen }[1]{\textcolor [rgb]{0,0.5,0}{#1}}\) \(\newcommand {\mathblue }[1]{\textcolor [rgb]{0,0,1}{#1}}\) \(\newcommand {\mathorange }[1]{\textcolor [rgb]{1,0.5,0}{#1}}\) \(\newcommand {\mathmagenta }[1]{\textcolor [cmyk]{0, 1, 1, 0.33}{#1}}\) \( \newcommand \ccancel [2][red]{\renewcommand \CancelColor {\color {#1}}\cancel {#2}} \) \(\newcommand {\Dom }{\operatorname {Dom}}\) \(\newcommand {\Ran }{\operatorname {Ran}}\) \(\newcommand {\Dm }{\operatorname {Dm}}\) \(\newcommand {\Vm }{\operatorname {Vm}}\) \(\newcommand {\Var }{\operatorname {Var}}\) \(\newcommand {\SD }{\operatorname {SD}}\) \(\newcommand {\ExV }{\operatorname {E}}\) \(\newcommand {\opointtext }{\textcolor {blue}{\circ }}\) \(\newcommand {\cpointtext }{\textcolor {blue}{\bullet }}\) \(\newcommand {\vectwo }[2]{\begin {pmatrix} #1 \\ #2 \end {pmatrix}}\) \(\newcommand {\tcbset }[1]{}\) \(\newcommand {\tcbsetforeverylayer }[1]{}\) \(\newcommand {\tcbox }[2][]{\boxed {\text {#2}}}\) \(\newcommand {\tcboxfit }[2][]{\boxed {#2}}\) \(\newcommand {\tcblower }{}\) \(\newcommand {\tcbline }{}\) \(\newcommand {\tcbtitle }{}\) \(\newcommand {\tcbsubtitle [2][]{\mathrm {#2}}}\) \(\newcommand {\tcboxmath }[2][]{\boxed {#2}}\) \(\newcommand {\tcbhighmath }[2][]{\boxed {#2}}\) \(\newcommand {\toprule }[1][]{\hline }\) \(\let \midrule \toprule \) \(\let \bottomrule \toprule \) \(\def \LWRbooktabscmidruleparen (#1)#2{}\) \(\newcommand {\LWRbooktabscmidrulenoparen }[1]{}\) \(\newcommand {\cmidrule }[1][]{\ifnextchar (\LWRbooktabscmidruleparen \LWRbooktabscmidrulenoparen }\) \(\newcommand {\morecmidrules }{}\) \(\newcommand {\specialrule }[3]{\hline }\) \(\newcommand {\addlinespace }[1][]{}\) \(\def \LWRsiunitxrangephrase {\TextOrMath { }{\ }\protect \mbox {to (numerical range)}\TextOrMath { }{\ }}\) \(\def \LWRsiunitxdecimal {.}\)

5.2 Tæthedsfunktioner

Sandsynlighedsfordelinger for kontinuerte stokastiske variable kan beskrives ved hjælp af en funktion, som kaldes tæthedsfunktionen. Her ses grafen for tæthedsfunktionen \(f\) for en stokastisk variabel \(X\), der tilnærmelsesvis beskriver højderne af unge danske mænd.

(-tikz- diagram)

Ved hjælp af tæthedsfunktionen kan man bestemme sandsynligheder som arealer under grafen. Vi kan f.eks. finde sandsynligheden for at få fat i en mand, der er mellem \(170\) og \(180\) ved at bestemme arealet markeret her:

(-tikz- diagram)

Regner vi hele arealet under grafen, må det give \(1\), da det udtrykker sandsynligheden for, at en person har en højde i intervallet \(]-\infty ; \infty [\), hvilket må være \(100\%=1\).

Øvelse 5.2.1

Betragt ovenstående tæthedsfunktion for højderne af voksne danske mænd.

  • a) Vurder sandsynligheden for at få fat i en mand, som har en højde imellem \(170\) og \(180\).

 5.2.1

  • a) Arealet under hele grafen er \(1\), og det ser ud til, at det skraverede areal udgør ca. \(\frac {1}{3}\), så et gæt mellem \(23\%\) og \(43\%\) er fint. Det rigtige tal er \(34\%\), kan jeg oplyse.

Hvor sandsynligt er det mon at få fat på en person, der er \(170\) høj? Først må vi lige præcisere, hvad vi mener med dette. Normalt ville man mene en person, hvis højde afrundet til helt tal er \(170\). Dvs. en person med en højde mellem \(169{,}5\) og \(170{,}5\). Den sandsynlighed har jeg illustreret her:

(-tikz- diagram)

Sandsynligheden er svær at aflæse, men jeg kan afsløre, at den er \(1{,}3\%\). Men hvad nu, hvis vi vil have fat i en person, som er helt præcis \(170\)? Ja, så skal vi flytte begge de stiplede linjer ind til de rammer \(170\), hvilket resulterer i, at der ikke er andet tilbage end en lodret streg:

(-tikz- diagram)

Arealet af en streg er nul, så sandsynligheden for at få fat i en person, der er præcis \(170\), er altså nul. De fleste synes, at dette er en lille bitte smule underligt første gang, de hører det. Hvordan kan sandsynligheden være nul, når man godt kan forestille sig en mand, som er \(170\) høj? Og jaja, det er da også lidt underligt, men det giver faktisk god mening. Forestil dig, at vi finder en mand, som siger, han er \(170\) høj. Vi måler ham med en decimal og finder ud af, at han er \(170{,}0\), very good, men hvis han skal være præcis \(170\), er det stadig ikke nok. Vi finder derfor et mere præcist måleinstrument, måler med to decimaler og får \(170{,}00\), men ak ja, igen, skal han være præcis \(170\), så skal vi kunne gentage dette uendelig mange gange og få nul som ekstra decimal hver eneste gang. Det er selvfølgelig ikke muligt. På et eller andet tidspunkt vil vi få noget andet end nul.

Ligesom ved diskrete stokastiske variable betegner vi typisk kontinuerte stokastiske variable med \(X\), og sandsynligheder opskrives på samme måde. Der er dog to ting, som kan forvirre, når man er vant til diskrete stokastiske variable:

  • 1. Vi har \(P(X=x)=0\) for alle mulige værdier \(x\) af den kontinuerte stokastiske variabel. Vi har f.eks. lige argumenteret for, at \(P(X=170)=0\) i eksemplet med højderne.

  • 2. Når man opskriver sandsynligheder for en kontinuert stokastisk variabel, er der ingen forskel på skarpe (\(< \text {og} >\)) og bløde (\(\leq \text {og} \geq \)) ulighedstegn. F.eks. er \(P(X<180)=P(X\leq 180)\), da den eneste forskel på de to sandsynligheder er, hvorvidt \(X=180\) skal tages med eller ej, og når vi alligevel har \(P(X=180)=0\), gør det ingen forskel.

  • Eksempel 5.2.1
    Lad \(X\) være den stokastiske variabel, som angiver højden af en tilfældig udvalgt voksen dansk mand. Vi har lige fundet ud af, at sandsynligheden for, at en tilfældig mand er \(170\) høj, når vi måler hans højde i hele cm, er \(1{,}3\%\). Det kan vi skrive på følgende måde:

    \[ P(169{,}5 \leq X < 170{,}5) =1{,}3\% \]

    Jeg har brugt \(\leq \) først og \(<\) bagefter, fordi det er tallene i intervallet \([169{,}5;170{,}5[\) som bliver afrundet til \(170\), men da der ikke er forskel på bløde og skarpe ulighedstegn, når man regner sandsynligheder for kontinuerte stokastiske variable, kunne jeg ligeså godt skrive:

    \[ P(169{,}5 \leq X \leq 170{,}5)=1{,}3\%\]

Øvelse 5.2.2

Lad \(X\) være en kontinuert stokastisk variabel med tæthedsfunktionen \(f\).

  • a) Er det rigtigt, at man finder \(P(X=10)\) ved at bestemme \(f(10) \)?

 5.2.2

  • a) Forkert. Sandsynlighederne bestemmes som arealer og \(X=10\) er repræsenteret ved en streg, som har et areal på nul, så \(P(X=10)=0\).

Regning med tæthedsfunktioner

En tæthedsfunktion skal opfylde følgende krav:

  • 1. Funktionen skal være ikke-negativ, da man ikke kan have negative sandsynligheder.

  • 2. Arealet under hele grafen skal være \(1\), da det skal svare til \(100\%\).

  • Eksempel 5.2.2
    Betragt den stykkevis lineære funktion:

    \[ f(x) = \begin {cases} \frac {1}{2} & \text {for } 1 \leq x \leq 3\\ 0 & \text {ellers} \end {cases} \]

    Grafen ser således ud

    (-tikz- diagram)

    Vi vil nu tjekke, at \(f\) opfylder kravene for en tæthedsfunktion. Det er klart ud fra forskriften, at \(f\) er ikke-negativ (funktionsværdien kan ikke blive negativ). Vi skal nu vise, at arealet under grafen er \(1\):

    (-tikz- diagram)

    Enhver idiot kan regne det areal med folkeskolematematik, men vi gør det med integralregne for at illustrere den generelle metode:

    \[ A = \int _1^3 f(x) \, dx = \int _1^3 \frac {1}{2} \, dx = \left [\frac {1}{2}x\right ]_1^3=\frac {1}{2}\cdot 3 - \frac {1}{2}\cdot 1 = 1\]

    Bemærk, at vi ignorerer den del af grafen, som ligger oven i \(x\)-aksen, da den selvfølgelig ikke bidrager til arealet. Vi har nu vist, at funktionen er ikke-negativ, og at arealet under grafen er \(1\), og vi konkluderer, at \(f\) opfylder kravene for en tæthedsfunktion.

    Vi vil nu regne \(P(X\leq 2)\). Det gør vi ved at bestemme arealet:

    (-tikz- diagram)

    Vi får:

    \[ P(X\leq 2) = \int _1^2 f(x) \, dx = \left [\frac {1}{2}x\right ]_1^2=\frac {1}{2}\cdot 2 - \frac {1}{2}\cdot 1 = \frac {1}{2}\]

    Så \(P(X\leq 2) = \frac {1}{2}\). Ikke så overaskende:-) Læg mærke til, at den stokastiske variabel som sædvanlig betegnes med \(X\), mens variablen i tæthedsfunktionen betegnes med \(x\).

Sandsynlighedsfordelingen fra ovenstående eksempel er et eksempel på det, som hedder en ligefordeling eller en uniform fordeling. I praksis beskriver den sandsynlighederne, når man trækker et tilfældigt tal i intervallet \([1;3]\). Tallene \(1\) og \(3\) er nogle jeg har valgt. Man kan lave alle mulige andre ligefordelinger med andre endepunkter.

Øvelse 5.2.3

Med udgangspunkt i ligefordelingen fra eksempel 5.2.2.

  • a) Beregn \(P(2\leq X\leq 2{,}5)\) med integralregning.

  • b) Bestem \(P(X=3)\).

 5.2.3

  • a) \(P(2\leq X\leq 2{,}5)=0{,}25\)

  • b) \(P(X=3)=0\)

Øvelse 5.2.4

Lad \(f\) betegne tæthedsfunktionen for den ligefordeling, som beskriver sandsynlighederne ved træk af et tilfældigt tal i intervallet \([-2;2]\)

  • a) Opskriv forskriften for \(f\)

 5.2.4

  • a)

    \[ f(x) = \begin {cases} \frac {1}{4} & \text {for } -2 \leq x \leq 2\\ 0 & \text {ellers} \end {cases} \]

Øvelse 5.2.5

Betragt den stykkevis lineære funktion:

\[ f(x) = \begin {cases} \frac {1}{8}x & \text {for } 0 \leq x \leq 4\\ 0 & \text {ellers} \end {cases} \]

  • a) Tegn grafen uden brug af GeoGebra.

  • b) Redegør for at \(f\) opfylder kravene til en tæthedsfunktion.

  • c) Lad \(X\) være den stokastiske variabel givet ved tæthedsfunktionen \(f\). Beregn \(P(X>2)\) med integralregning.

 5.2.5

  • a) (-tikz- diagram)

  • b) Det er klart, at \(f(x)\geq 0\) for alle \(x\). Derudover er det nemt at nå frem til, at \(\int _0^4 f(x) \, dx=1\), så arealet under grafen er \(1\).

  • c) \(P(X>2)=0{,}75\)

Fordelingen i ovenstående øvelse er et eksempel på det, som kaldes trekantsfordelinger. Skraverer man arealet under trekanten er det klart, hvor det navn kommer fra.

Øvelse 5.2.6

Lad \(X\) være en stokastisk variabel givet ved tæthedsfunktionen:

\[ f(x) = \begin {cases} \frac {3}{38}\sqrt {x} & \text {for } 4 \leq x \leq 9\\ 0 & \text {ellers} \end {cases} \]

  • a) Bestem \(P(X\leq 3)\)

  • b) Bestem \(P(X\leq 6)\)

  • c) Bestem \(P(X\leq 12)\)

 5.2.6

  • a) \(P(X\leq 3)=0\)

  • b) \(P(X\leq 6)=0{,}35\)

  • c) \(P(X\leq 12)=1\)

Øvelse 5.2.7 ()

Betragt den stykkevis definerede funktion:

\[ f(x) = \begin {cases} \frac {1}{16}x^3 & \text {for } 0 \leq x < 2\\ -\frac {1}{8}x+\frac {3}{4} & \text {for } 2 \leq x \leq 4\\ 0 & \text {ellers} \end {cases} \]

  • a) Gør rede for at \(f\) opfylder kravene til en tæthedsfunktion.

  • b) Regn \(P(X\leq 3)\)

 5.2.7

  • a) Vi skal først vise, at \(f\) er ikke-negativ. Det er klart, at delen \(\frac {1}{16}x^3\) er ikke negativ for \(0\leq x < 2\). Næste del er en aftagende lineær funktion med en positiv skæring med \(y\)-aksen. Det ses nemt, at nulpunktet for denne lineære del ligger til højre for \(x=4\), så den er positiv i \([2;4]\). Altså er hele \(f\) ikke-negativ.

    Vi mangler nu at vise, at arealet under grafen er \(1\). Vi regner:

    \begin{align*} A &= \int _{0}^{2} \frac {1}{16}x^3 \, dx + \int _{2}^{4} \left (- \frac {1}{8}x+\frac {3}{4}\right ) \, dx &\\ &= \frac {1}{4} + \frac {3}{4}\\ &=1 \end{align*} Vi konkluderer, at \(f\) opfylder kravene.

  • b) \(P(X\leq 3)=\frac {11}{16}\)

Ekstra

Mere formelt kan vi definere tæthedsfunktioner på følgende måde:

  • Definition 5.2.1
    En tæthedsfunktion for en kontinuert stokastisk variabel \(X\) er en funktion \(f\), som opfylder:

    • 1. \(f(x)\geq 0\) for alle \(x\).

    • 2. \(\int _{-\infty }^{\infty } f(x) \, dx=1\).

    • 3. \(P(a\leq X\leq b) = \int _{a}^{b} f(x) \, dx\) hvor \(a\) og \(b\) kan være reelle tal eller \(\pm \infty \).

I definitionen optræder \(\pm \infty \) som integrationsgrænser. Det har vi ikke set før, men tænker man på integralerne som arealer, er det klart, hvad det betyder. GeoGebra kan regne den slags integraler, så no problemo, hvis vi har adgang til GeoGebra. Regner vi i hånden, vil vi begrænse os til stokastiske variable, som kun kan antage værdier inden for et interval \([a;b]\). I dette tilfælde vil tæthedsfunktionen være nul udenfor intervallet, og dermed kan vi erstatte \(-\infty \) og \(\infty \) med hhv. \(a\) og \(b\), da de områder, hvor \(f(x)=0\), ikke bidrager til integralet. Dermed får vi kun normale integraler, som vi nemt kan regne.

Anvender vi definitionen i forbindelse med eksemplerne/øvelserne i dette afsnit, får vi umiddelbart problemer, da tæthedsfunktionerne i eksemplerne/øvelserne ikke er kontinuerte, hvilket vi plejer at kræve, når vi integrerer. Vi kræver kontinuerte funktioner for at sikre os, at stamfunktionerne eksisterer. De tæthedsfunktioner, vi har regnet på i dette afsnit, har været stykkevist definerede funktioner, som bestod af kontinuerte stykker. Lærer man integralregning på niveauet over gymnasieniveau, vil man se, at den slags funktioner godt kan integreres, og at det gøres ved at dele integralet op svarende til grenene i gaffelforskriften. Det svarer præcis til det, vi har gjort i eksemplerne/øvelserne.